23948sdkhjf

Ny økologisk madmesse samler den danske branche

Nu er det ikke længere nødvendigt at rejse langt for at opleve det seneste nye inden for økologi, bæredygtighed og sund livsstil. En ny, stor international fagmesse, Natural Products Scandinavia, ser nemlig dagens lys, og målet er at samle hele den økologiske branche i Norden.
Messen foregår den 14.-15. oktober i den nye Malmömessan, der er placeret i Hyllie.

Messen er en nordisk aflægger af Europas førende messe på området, Natural & Organic Products Europe, der afvikles i London hvert år. Denne messe har eksisteret i 16 år, og interessen for området er steget markant. Det gælder ikke mindst i Danmark og de øvrige nordiske lande, der går forrest, når det kommer til økologi og bæredygtighed.

Stigende interesse for økologi i Danmark
Danmark er faktisk det land i verden, der målt pr. indbygger bruger flest penge på økologiske produkter. Hele 7 pct. af alle fødevarekøb i Danmark er økologiske. Derfor er det naturligt, at vi nu får en stor helsemesse i baghaven.

- Den nordiske region og ikke mindst Danmark har stor betydning i forhold til økologi og bæredygtighed. I de seneste år har flere og flere indkøbere fra de nordiske lande deltaget på messen i London. Der findes ikke nogen tilsvarende event i hverken Danmark, Sverige, Norge eller Finland, og derfor er vi glade for at præsentere en nordisk messe, som kan afspejle den store interesse i området, siger Carsten Holm, direktør i Diversified, der står bag både den engelske og den nordiske messe.

Mange danske udstillere
Den nye messe byder på omkring 175 udvalgte udstillere fra Norden og 26 andre lande. De fremviser de nyeste produkter inden for naturlige og økologiske fødevarer, Fairtrade, ”free-from” food og produkter rettet mod en bæredygtig livsstil.

Natural Products Scandinavia har mange danske udstillere, og messen støttes blandt andet af Økologisk Landsforening, HBL og Helsam.

Gratis konferenceprogram med bl.a. Lene Hansson
Natural Products Scandinavia henvender sig til detailhandlere, herunder helseforretninger, økologiske specialforretninger, grossister, importører, supermarkeder og varehuse. Messen skal hjælpe detailhandelen med at finde nye produkter og udvikle nye indkøbsaftaler, som kan gøre det nemmere og billigere for forbrugerne at leve sundt og økologisk.

Som en del af messen afvikles et stort og gratis konferenceprogram med førende internationale talere - blandt andre kostvejleder Lene Hansson, der er kendt fra Go’ Morgen Danmark på TV2, madguruen Mikael Makinen fra Finland, Yanna Barakova og Plamen Barakov fra Bulgarien, Simon Pettman fra Storbritannien, detailhandelguru Alf Dunbar fra Skotland, Amarjit Sahota, der er formand for Organic Monitor i Storbritannien, og mange flere.

Deltagelse i arrangementet er gratis for fagfolk, der registrerer sig på forhånd på www.naturalproductsscandinavia.com .

Se mere om messen

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094